• Gratis fragt over 499,-
  • E-mærket - din garanti
  • Kundeservice 86 18 28 19
  • 30 dages returrret

Gorridsen Design

Med mange års erfaring i modebranchen har den danske designer Marianne Benedicte Gorridsen skabt et bæredygtigt strikkoncept med modeller i et tidløst design uden alder og sæson: Mode, som ikke går af mode.
Høj kvalitet hvad angår både garn, teknik og håndværksmæssige færdigheder. 

Trøjerne i det bløde, rene baby Alpaca fra Peru er fremstillet på et lille familieejet strikkeri, hvor man anvender brugte håndstrikkemaskiner indkøbt fra Europa.
Disse kan lave smukke tekniske detaljer, og hver maskerække er trukket med håndkraft. Trøjerne har et håndbroderet kvindetegn, og strikmodellen ”Afrodite” har en håndhæklet hals kant. Trøjerne syes sammen i hånden og håndvaskes inden afsendelse til Europa.

Marianne Gorridsen får fremstillet sine kjoler og ponchoer i Italien, fordi italienerne har helt unikke evner og maskiner til at forarbejde naturlige garner til velsiddende produkter ud fra designerens ønsker.
Den grundige proces med produktudviklingen resulterer i velsiddende enkle og anvendelige modeller, som man elsker at bruge igen og igen

God pasform prioriteres højt, og trøjerne, bluserne og kjolerne er gennemarbejdede og testede hvad angår pasform og vask, før de sættes i produktion. De klassiske designs holder deres aktualitet sæson efter sæson og henvender sig til kvinder i alle aldre.

 

 

preload spinner