• Fri fragt over 499,-
  • Hurtig levering 1-2 hverdage
  • Kundeservice 86 18 28 19
  • Returret til og med 13-01-24

CoolSnowglobes

Snekugler er ganske enkle i deres design, og kan vække glæde hos enhver, når de rystes, og sneen hvirvler rundt inde bag glasset. Fra CoolSnowGlobes fører vi en række elegante og dekorative snekugler, som både store og små vil elske.

preload spinner

Hyggelige snekugler fra CoolSnowGlobes

De fleste husker snekugler fra deres barndom, og vil du bringe de søde minder frem igen, så er det bare med at dykke ned i udvalget fra CoolSnowGlobes, som har taget de klassiske snekugler til næste niveau med en stor detaljerigdom og fortryllende farver.

CoolSnowGlobes er grundlagt i Vermont i Canada, og hvert år producerer de en begrænset serie af snekugler, og der er derfor tale om varianter i limited edition. Det er Liz Ross og David Westby, der står bag CoolSnowGlobes, og de producerer snekugler i højeste kvalitet. Motiverne byder på en masse fine detaljer, som er skønne at kigge på. Samtidig er de håndmalede, så intet er overladt til tilfældighederne.

Inspirationen til snekuglerne bliver blandt andet fundet i den vilde natur og i de fire årstider.  De formår at tolke disse inspirationskilder på nye måder, og snekuglerne bærer derfor præg af blandt andet efterårets smukke farver og vinterens flotte snelandskaber. De implementerer gerne ting, de holder af, i deres snekugler, og du vil derfor kunne opleve fine motiver fra naturen og udformninger af forskellige dyr.

Der er noget helt særligt meditativt over at kigge på en snekugle, hvor snefnuggene daler langsomt ned mod bunden. Det er netop denne funktion, som CoolSnowGlobes tager udgangspunkt i, og de beskriver selv deres kreationer som kunstobjekter og en beroligende kilde til stilhed. I nogle af snekuglerne er der brugt glimmer, og her bliver der gjort brug af forskellige farver til hver enkelt kugle, så glimmeret passer til sceneriet i den pågældende kugle.

Der er kræset lidt ekstra for detaljerne i snekuglerne fra CoolSnowGlobes, og de vil derfor pynte fint på natbordet eller kommoden. De er alle lavet i kraftigt glas og støbt resin. Vær opmærksom på, at snekuglerne ikke må placeres i direkte sollys. Vandet i kuglen kan nemlig fungere som et forstørrelsesglas og forårsage brand. Direkte sollys kan samtidig også få vandet i kuglen til at skifte farve.

Fine gaveideer fra CoolSnowGlobes

Mangler du en god ide til en fødselsdags- eller julegave til en ven eller et familiemedlem? Så får du mange gode bud med snekuglerne fra CoolSnowGlobes. Du kan vælge mellem mange fine motiver, og der er derfor også god mulighed for at finde en, som vil falde i modtagerens smag. En gang imellem skal man selvfølgelig også bare forkæle sig selv, og er du selv faldet for en af snekuglerne, så er det bare med at slå til. Bestiller du din snekugle her hos Designertovert, så sørger vi for hurtig levering inden for bare 1-2 hverdage.

Vil du se snekuglerne i aktion, så er du altid velkommen til at besøge vores butik på Aaboulevarden 84 i Aarhus, hvor du finder samme store udvalg som her på webshoppen. Vi glæder os til at byde dig velkommen.