• Gratis fragt over 499,-
  • E-mærket - din garanti
  • Kundeservice 86 18 28 19
  • 30 dages returrret

Carebyme

Care By Me blev grundlagt i 2012 af danske Camilla Gullits, som har en designerbaggrund. Det helt klare mål var fra start at skabe en kollektion af socialt ansvarligt tøj og interiør, som også havde til formål at hjælpe kvinder i udviklingslande med at få en fast indtægt gennem et job med gode arbejdsforhold. I 2017 blev også Pernille Pold en del af teamet bag Care By Me og blev udnævnt til partner og kommerciel direktør.

preload spinner

Tidløse produkter fra Care By Me

Hos Care By Me har de en mission om at skabe unikke og bæredygtige produkter, og det gør de ved at kombinere kompetent håndværk fra kvinder i udviklingslande med nordisk design. De har samtidig en tidløshed over sig, som gør, at de kan anvendes år efter år. Til produkterne gør de brug af materialer af høj kvalitet. Den økologiske bomuld, der blandt andet anvendes i en stor del af beklædningen fra Care By Me, er GOTS-certificeret og produceres i Indien af deres GOTS- og Fairtradecertificerede partner. På den måde kan de være sikre på, at forholdene er 100% i orden, både når det kommer til deres medarbejdere og hensynet til miljøet. Deres produkter er desuden kendetegnet ved, at de er fremstillet i naturlige materialer som cashmere, uld, silke og økologisk bomuld. Produkterne af kashmir produceres enten i hånden eller på en gammeldags håndstrikkemaskine på små værksteder, hvor de lokale kvinder tillærer sig håndværket.

Hos Care By Me producerer de både ting til hjemmet, forskellige typer af beklædning og en række produkter til selvpleje. Virksomheden er drevet og ejet af kvinder, og den viser på bedste vis, hvordan vi kan spille hinanden stærkere, når vi hver især byder ind med det, vi er bedste til.

Køb produkter fra Care By Me og gør en forskel

Der er flere gode grunde til at købe de lækre produkter fra Care By Me. Ved at gøre det er du nemlig med til at gøre en forskel for andre kvinder rundt om i verden og give dem et bedre liv. Hos Care By Me er de med til at uddanne kvinder i både Nepal og Indien, så de får et indgående kendskab til et håndværk og færdigheder inden for dette, så de har mulighed for at tjene penge for at kunne forsørge sig selv og familien og ikke mindst sikre deres børns skolegang. Samtidig får du fra det danske brand beklædning i høj kvalitet, som det er en fornøjelse at iføre sig. Her får du enestående luksus og gennemgående komfort med omtanke for omverdenen, som du derfor kan iføre dig med god samvittighed.

Her hos Designertorvet er vi vilde med produkterne fra Care By Me, og det håber vi, at du også bliver. Vi er stolte over at kunne være med til at udbrede kendskabet til dette brand, som virkelig er med til at gøre en forskel. Med beklædning og andre produkter fra Care By Me kan du forkæle dig selv, ligesom du kan glæde de særlige kvinder i dit liv. Vi er sikre på, at både du og de har fortjent det.