Smykkeholder - The wing

Smykkeholder - The wing

249,00 DKK

(inkl. moms)

Vejl. udsalgspris 249,00 DKK

 

Diskret, enkel, funktionel.
Det er essensen af det nye produkt fra Vilhelmine Design. Smykkeophænget The Wing læner sig smukt op ad den danske designtradition, som hylder princippet om, at form følger funktion.
" Det er meget vigtigt for mig, at mine designs ikke kun er til pynt, men at de har en reel funktion, som gør hverdagen lettere , siger designer Bodil Vilhelmine Dybvad Pedersen.
Idéen til The Wing udsprang af designerens egen frustration over øreringe, der flød i skuffer, skabe og skrin. Hun gik derfor i gang med at udvikle en overskuelig og pladsbesparende løsning.
"Jeg manglede et system, som på en smart måde gav mig overblik over mine øreringe, og som ikke skal flyttes, når der skal gøres rent. En ekstra gevinst er, at The Wing også kan bruges til andre smykker - som halskæder, armbånd og ure," fortæller designeren.

Fakta
The Wing er diskret i sit udtryk og monteres helt uden brug af værktøj  på væggen, på indersiden af skabslåge, i skuffebund eller skuffeside, på spejlet eller hvor man nu ønsker det. Dobbeltklæbende tape medfølger til montering.
The Wing har plads til 18 par øreringe, er 30 cm bred, 6,3 cm høj og 3 cm dyb.
The Wing er fremstillet i en kombination af akryl og valnød, eg eller bøg.

Om designeren
Bodil Vilhelmine Dybvad Pedersen debuterede som designer og iværksætter i 2009 med produktet The Beak - en knage med mange talenter og stor succes både herhjemme og internationalt.
Bodil Vilhelmine Dybvad Pedersens mission er at skabe designs, som kan hjælpe og glæde andre mennesker. Hun bliver ofte inspireret af sin egen hverdag i udviklingen af nye produkter, der gør hverdagen nemmere, sparer tid for brugerne eller gavner dem på anden vis.
Uanset hvad Bodil Vilhelmine Dybvad Pedersen arbejder med, tror hun på det æstetiske, funktionelle og meningsfyldte i én kombination. Og så lægger hun stor vægt på, at produkterne produceres i Danmark.

Kunder der har købt dette produkt har også købt