Vi er virkelig glade for at kunne præsentere den genopladelige FollowMe lampe, der efter vores mening er noget af det mest hyggelige: Som en moderne "staldlampe" kan man tage den med sig rundt inde som ude, hvor der ikke lige er en stikkontakt. Feks. på terrassen, altanen eller i havehuset, og den kan både hygge og virkelig lyse op efter behov, da den har 3 lysstyrker og en mathvid vip-bar skærm.
FollowMe virker perfekt og tidløs i sin form og funktion og er fremstillet i eg, messing og polyarbonat.
Ved laveste styrke kan den lyse i ca. 20 timer på en opladning, ved mellemstyrke ca. 10 timer og ved højeste lysstyrke i ca. 5 timer, inden den skal lades op igen. Den måler 28,8 cm i højden og har en diameter på 12,3 cm.
USB ledning og transformer medfølger.